We have overcome

4. nov. 08 - af Mads Peter Petø

”...and Pennsylvania goes to Obama”, lyder det ud gennem fjernsynet fra værten på ABC-News. Der udbryder en jublen i Jay Kooke Haal som er et af de i alt 65 kampagnekontorer Obama har i Pennylvania. Dette ligger placeret i Montgomery County, en forstad til Philadelphia. Carol, som har været en af de drivende kræfter på Obama-kontoret rejser sig og begynder at danse og skrige. Hun har arbejdet for Obamas kampagne i snart et år nu. En sag hun godt et døgn tidligere har sagt, at hun er villig til at dø for.

Jeg tror ikke, der var nogen fra kampagnekontoret, der havde regnet med, at Pennsylvania ville blive afgjort bare en halv time efter stemmestedernes estimerede lukketid, ja sågar inden alle stemmer var talt op. Ved valget i 2004 trak Kerry sejren hjem med bare 51 til 49 procentpoint. Og godt nok har mange ting gjort, at demokraterne er gunstigt stillet ved dette valg, bl.a. den økonomiske krise og Bush, men mange frygter, at Obamas hudfarve vil skræmme den vigtige hvide arbejderklasse væk. De, der står og arbejder i køkkenet, forstår derfor ikke, hvad det er, der larmer sådan klokken 20:30. De skynder sig op til det, der nu så småt er begyndt at blive en fest. Grunden til at folk allerede nu tør glæde sig er måske, at Obama er ”projected winner” i PA med en meget behagelig føring. For teoretisk set har Obama på det tidspunkt ikke vundet valget endnu.

Jay Kooke Haal danner rammen om et kampagnekontor i en protestantisk kirkebygning. Nede i kælderen er der en telefonafdeling, hvor de frivillige prøver at ”få stemmen ud” via et talerør. Her er også køkkenet, hvor den lækre mad, som frivillige kan nyde gratis, bliver lavet. Ovenpå er det store rum, hvorfra kampagneflyers bliver distribueret ud til områdets mange huse. Nu er kampagnen dog slut. Der er ikke mere og gøre, nu da afgørelsens øjeblik er kommet.

”President-elect 08 Barack Obama”. Skriget er øredøvende, og tårerne løber ned af kinderne på flere. Det umulige er netop blevet muligt. Barack Obama er blevet U.S.A.’s første præsident, der er halv afrikaner.
”Let us pray!” udbryder Alexandria i gråd. Ud over, at hun har været voluntør for kampagnen har hun også haft rollen som juridisk valgobservatør og hjulpet mig som ny i kampagnen. Vi tager alle hinanden i hænderne og en bøn bliver sagt. Et par læber åbner sig og ud kommer ”We have overcome”.

Jeg er helt sikker på, at min personlige oplevelse af valget har været radikalt anderledes end de amerikanere for hvem jeg holdt i hånden. Det vil være et øjeblik jeg aldrig glemmer, da det at mærke og tage del i deres glade var fantastisk, men der var ingen tårer i mine øjne. Langt fra. Jeg synes, det er fantastisk, at Obama er blevet præsident, da jeg tror, han vil være god for verden: Han fremfører nogle værdier i sin sejrstale som er fantastiske og er nok til at være revolutionerende i sig selv. Men da vi stod og sang ”We have overcome” sang jeg ”We shall overcome”. For jeg havde en følelse af, at der var langt at gå for menneskeheden endnu, og at det er umuligt nogensinde ”at komme over på den anden side”. Jeg er efterfølgende nået frem til, at jeg har et andet syn på det ”at nå den anden side” end de mennesker jeg delte denne aften med. De har virkelig nået deres ”Den anden side”, hvor min anden side er noget helt andet. Men stort var det at være med dem denne aften.