Mandag d. 27.
New York er en stresset by. Alle har travlt og der er ofte ikke plads til at vise andre mennesker hensyn når man målrettet går imod sit næste "hotspot". Det skal dog ikke siges at New Yorkere ikke er venlige, for vi har mødt mange der har været mere end glade for at diskutere, snakke og argumentere med os, men der er stadig en masse larm og hast. I alt den tumult findes der dog åndehuller, hvor man kan koble af fra den travle hverdag. I disse åndehuller kan man få ro i sjælen, så man er klar til den næste anstrengelse.
Vi fandt på en dag to åndehuller, som begge var spirituelle. Måske er der en dybere mening at hente her? Det første åndehul fandt vi uden for Ground Zero. Der stod en lille kirkegård modsat Ground Zero. Der var også et kapel dedikeret til 9/11 ofrene. Den store ro fik man dog når man gik rundt om gravstederne. Stemningen forandres fuldstændigt. Der falder ro over land, så at sige. Selvom trafikken raser omkring en, er det som om tiden er gået i stå, i denne bobbel af ånde ro. Jeg kan ikke forklare det bedre, da det føles som noget uopnåeligt at beskrive, men det føles som om ens sjæl falder til ro.
Det er den selvsamme følelse der går igennem med det næste pusterum. Vi opnåede vores næste sjælero da vi gik ind i en trinity kirke. Vi blev fuldstændigt afskåret fra omverdenen og den pragtfulde kirke gav os alle en chance for at falde ned. For at sætte prikken over i´et var der endda et kirke-kor der øvede på det tidspunkt. Sød engelsk musik rungede sagte igennem kirken og vores sind. Det var en dejlig oplevelse. Selv i New Yorks larm og trængsel er der spirituelle genopfriskninger. Dette fremhæver blot at New York er en by af mange farver, selv guddommelige fristeder. Eller, måske bedre formuleret på engelsk; "A Sanctuary"
- Matthias Heine Kortegaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar