Naar videnskab bliver til politik


loerdag d. 24. oktober 2008
af Sascha Moeller



Der skal kommunikeres effektivt, hvis videnskaben skal have en stemme. Politik har sin egen indre logik.


Vi besoeger aegteparret David Wright og Lisbeth Gronlund, der begge er eksperter i missilforsvar og Co-Directors p[ det globale sikkerhedsprogram under det videnskabelige oplysningsforbund Union of Concerned Scientists (UCS).


UCS ligger taet paa Harvard Universitetet men opstod i 1969 blandt fysikere paa MIT, der var bekymrede for finansieringen af vaabenudviklingen under Vietnamkrigen.

Det var videnskabsfolk der engagerede sig politisk. Siden hen har videnskaben haft mere end traenge kaar for at komme til orde naar politikere mener at vide bedst, hvad der kan lade sig goere.


De bekymrede videnskabsfolk beskaeftiger sig ikke blot med missilforsvar, men flere aspekter af atomvaaben, global opvarmning, energi, foedevarekrise og videnskabelig integritet.

Videnskabelig integritet er et omraade der er kommt til siden Bush-administrationen traadte til. Den foerte nemlig en en bevidst strategi med at betvivle motiverne bag, hver gang videnskabsfolk kritiserede regeringens politik ift. missilforsvar eller klimaforandring. Efterhaanden blev det noedvendigt for UCS permanent at imoedegaa denne trussel mod deres trovaerdighed.


Trovaerdighed er det altsaa vigtigt at have, ikke blot som videnskabsmaend og -kvinder men ikke mindst som neutrale spillere paa den politiske scene. Neutrale i den forstand, at UCS' eneste interesse er en korrekt forstaaelse af videnskaben i de politiske sager den indgaar i. Der er ogsaa et mindst lige saa vigtigt politisk element af trovaerdighed. Det er den finansielle uafhaengighed af regeringen og erhvervslivet. Pengene faaes fra fonde og fra deres 80.000 stoette-medlemmer.


UCS' vigtigste opgave er at skaffe videnskabeligt oversigtsmateriale for indflydelsesrige folk. Men ogsaa at oplyse den brede befolkning om emnerne og forberede spoergsmaal for deres politiske allierede. I alle tilfaelde er det vigtigt hvordan komplekse emner kommunikeres ud effektivt.

Der produceres store, saglige rapporter, men de bliver sjaeldent laest af politikere eller almindelige mennesker. Rapporternes formaal er at bygge trovaerdighed, mens oversigtsmaterialet der kan vaere blot to sider skal naa den brede offentlighed. Men her er der ogsaa taenkt i hvem der skal laese det. UCS udgiver fx materiale der er rettet mod hver enkelt stat i USA om foelgerne af den globale opvarmning. Hvis man fx bor i Pennsylvania vil man ud fra materiale se, hvordan sommeren vil blive i den stat i loebet af 100 aar, hvis den globale opvarmning forloeber i et vist scenarie.

Et kort flytter staten Pennsylvania i flere stadier over en tidslinie mod syd til Georgia. Om 100 aar kan Pennsylvania altsaa have det samme klima og alle amerikanere ved hvor uuholdelig somrene er dernede. Andre eksempler kan vaere at traer eller dyr som Pennsylvania er kendt for forsvinder, hvilket nok kan tale til en pennsylvaners lokalpatriotisme.

Vi faar oplaeg om missilforsvar, global opvarmning og alternativ energi der alle er af hoej kvalitet.I missilforsvar er det noedvendigt at paapege overfor politiske ledere lige siden Reagan lancerede sit stjernekrigsprojekt - et laser-baseret missilforsvar i rummet - at den slags projekter er med til oege risikoen for et vaabenkaploeb og ustabiliteten i verden. At de fleste planer enten er teknologisk tvivlsomme, at de er for dyre og at de skaber mere fare end sikkerhed.Selv hvis man kan lave en form for missilforsvar, er det altid nemmere for de teknologisk underlegne modstandere at foretage modforholdsregler der kan narre systemet.

Men ideen om et missilforsvar taler til den menneskelige illusion om at man kan opnaa total sikkerhed eller ogsaa er projektet godot for vaabenproducenterne, hvis man som politiker gerne vil genvaelges og mangler sponsorer.

Her i Europa har UCS vaeret uundvaerlig, da der hos os ikke findes nogen ekspertise paa omraadet, men har haft brug for viden for at kunne tage stilling til Bush's planer om at opstille missiler i Polen og radarer i Tjekkiet. Selv mht. opgradering af Thule-radaren paa Groenland, der ogsaa indgaar i USAs missilforsvarssystem.Mht. det forestaaende valg, er UCS mest til Obama, da han laegger taettere paa deres maal om udvikling af vedvarende energi i USA.
USA er nok bagefter med at udbygge de alternative energiformer (AE) - kun 2% af al elektricitet kommer i dag fra AE, dog taeller USA ikke vandkraft med som i sig selv udgoer 7%. Men taenk paa, at USA allerede har passeret Tyskland i antallet af producerede MegaWatt fra vindkraft. Landet har et enormt potentiale at udnytte.
Saa Obama er den foretrukne kandidat. McCains tro paa olieboring ud for Alaskas kyst vil kun virke kortvarigt med at faa benzinpriserne ned. Paa laengere sigt har det ikke nogen saerlig effekt.
Men saadan er det, naar politik foelger sin egen logik.