The Era of Obama

torsdag d. 30. oktober 2008
af Sascha Moeller
Washington D. C.

John Judis tror paa Obama vil bliven en ny stor praesident, der indleder en gylden alder for Demorkaterne. Det er der flere faktorer, der peger paa.

Vi befinde ros inde bag doerene paa 1779 Massachusetts Avenue. Det er hos taenketanken Carnegie Endowment for International Peace. En af de utallige institutioner som roeverbaronen Carnegie efterlod sig som et udtryk for den progressive periodes (1890'erne op til foerste verdenskrig) ideal om velgoerenhed. Der er moede med den venstre-intellektuelle John Judis, der har beskaeftiget sig en del med republikanernes brug af race-kortet i valgkampen. Det har dog ikke vaeret saa dominerende som man kunne frygte. Dog dukker det op i uventede sammenhaenge. Tag nu skattepolitik. Obama er kendt blandt republikanere som Mr. Redistribution. Han vil omfordele penge til folk der er paa offentlige overfoersler. Dette er ikke bare den skinbarlige socialisme, det er ogsaa underforstaaet, at folk der modtager penge fra det offentlige er sorte. Selv om der faktisk er flere hvide modtagere.
Men trods forsoeg paa at bruge racekortet som et saakaldt wedge issue - altsaa et emne, der drives som en kile ind mellem modkandidaten og hans vaelgere, saa virker Amerika som vaesentligt mere tolerant end noget vi har set foer. Amerika synes overmaade klar til en sort praesident. Obama kan endda blive den praesident, der indleder en ny guldalder for Demokraterne. Som den der blev indledt under Franklin D. Roosevelt i 1933 og afsluttedes med Lyndon B. Johnson i 1968. Situationen for Obama i en foerste praesidentperiode kan minde om Reagans foerste fire aar, hvor han stod staerkt med flertal i Kongressen. Det er heller ikke usandsynligt at Demokraterne kan udbygge deres tag om de to kamre.
Judis fremfoerer at Obama har koert en meget forsigtig kampagne, men det er sjaeldent afsloerende for hvordan en amerikansk praesidents periode forloeber.

Der er dem som forudsiger, at Obamas periode vil bilve en praeget af oekonomisk genopretning, der vil hindre reform paa andre omraader, fx national sundhedsforsikring til alle amerikanere. Dem hoerer Judis ikke til. USA vil i kraft af sin status som indehaver af verdens reservevaluta, dollaren, fortsat kunne spendere sig ud af krisen - en keynesiansk tilgang - og ikke skulle spaende livremmen ind, som de neoliberale fortsat haevder at man boer.
Der er nok graenser for, hvad Obama kan goere paa de foerste 100 dage, men i tilfaelde af demokratisk overtag i Huset og Senatet skal der vaere tid til at gennemfoere reformer.
Situationen lige nu minder meget om situationen i 30'erne i den forstand, at vejen er banet for Obama til at gennemfoere sin New Deal. Nogle mener det vil vaere reguleringen af finanssektoren, andre mener at det vil vaere indfoerelsen af universel sundhedsforsikring.
Men vil vi ligefrem komme til at leve i en Obama-aera? Rent historisk bevaeger politik sig i cykler. Som sagt havde demokraterne deres storhedstid fra 1932-68. Sidenhen har republikanerne i hoej grad siddet i foerersaedet. Men kendetegnende for disse skift er at de er sket ved indledningen til stoerre recessioner.
Men der er ogsaa sket et mentalt skred. USA er blevet mere tolerant, og det pendul der i Syden svingede mod hoejre efter at Lyndon Johnson i 1965 underskrev borgerrettighedslovene er ved at svinge tilbage. Flere stater syd for Mason-Dixon Linien (den gamle graense mellem Nord og Syd-staterne) er ved at skifte demografisk. Stater som North Carolina og Virginia har faaet langt flere migranter, isaer unge studerende der maaske senere vil finde beskaeftigelse i de hoej-teknologiske sektorer staterne har opbygget. Men isaer er mange latinos flyttet til Syden og de ser ikke Obama som en fremmed - tvaertimod identificerer de sig med ham. Han er selv kommet fra ingenting og arbejdet sig op i det amerikanske samfund. Syden er med andre ord blevet langt mere kosmopolitisk - og kigger man paa koncentrationen af computerbrugere saa vil den vaere sammenfaldende med de omraader hvor Obama staar staerkt.
Der er ogsaa en trend, der siger at folk i stigende grad vil flytte fra forstaederne og tilbage til bycentrene. Dette vil skyldes energikrisen og de forbundne stigende transportudgifter. De kan ogsaa ses som et udtryk for den nye kreative klasse, der er i fremgang i bl. a. Syden.
Som sagt vil der isaer paa klima-omraadet vaere ting som Obama ikke kan gennemfoere de foerste aar - de er simpelthen for kontroversielle. Men Obama kan ved at vaelge personer der raekker over midten fremme disse maal. Judis foreslaar en moderat republikaner som Arnold Schwarzenegger. Som guvernoer i Californien har han vaeret fremmelig paa miljoe og klima. Men trods sin forsigtige retorik, er der ingen tvivl om at Obama vil vaere parat til at forhandle en loesning paa den militaere tilstedevaerelse i Irak og han vil formentlig vise sig at blive mere venstre-orienteret end hans kampagne signalerer. Men kan han ligefrem traekke Amerika mod venstre som det til dels skete under Roosevelt?