torsdag den 30. oktober 2008

Sightseeing i New York

Mandag d. 27

New York er kendt som smeltediglen. Dette kan bl.a. ses på den vide række af historiske "attraktioner" der befinder sig i byen. Vi blev dog nødt til at indkredse vores valg lidt da vi kun havde en dag dedikeret til at lege tourister i New York. Vi startede med at se Frihedsgudinden, ved South Ferry. Hver gang jeg ser hende bliver jeg imponeret. Hun står højt og stolt, som et symbol for Amerikas drømme og håb. Dog må man ikke forglemme realiteten. Ved siden af frihedsgudinden ligger Ellis Island, hvor immigranterne skule vente før de kunne komme ind i Amerika. Under deres ophold skulle alt om dem checkes. Sygdomme, omstændigheder og diverse. Det kan diskuteres hvorvidt at USA, som essentielt er et land af immigranter, kan tillade sig at sætte disse krav. 

Det er let at lade sig rive med af stemningen når man står over for disse storslåede seværdigheder, men det skader ikke at holde tungen lige i munden, så man har mulighed for at se hele historien. 

Det næste stop på programmet var Ground Zero. Fra USA´s stolthed til dets sorg. Kraner, bygningsværk og stilladser er i fuldt gang med at genopbygge. Jeg kan føle hvordan at det her er en af verdens store omdrejningspunkter, som en dråbe i vandet hvor ringene spreder sig ud i alle retninger. Fra denne dråbe blev terror et meget centralt emne i Amerikansk, og verdens politik. 

Turen fortsætter, denne gang til American Museum of Natural History, hvor der er et bredt spektrum af artistiske oplevelser. Lige fra udstillinger om dinosaurer, klimaforandringer og eksotisk dyr til de forskellige kulturer der er i verdenen. Som man nok kan forestille sig, med alle disse emner, var det et enormt museum, vi havde en hel time til at se os omkring, og det var ikke engang nok til at se en fjerde-del af alt der var at byde på. Jeg var helt blæst af atmosfæren og dens enorme størrelse. Der var noget for alle her, lige meget hvad deres baggrund måtte være. Meget til min glæde viste det sig at være meget ulig de "normale" tørre museer, da der var masser at se og opdage.

- Matthias Heine Kortegaard

Ingen kommentarer: